Dandas 2.5.2 BASSIN

Fra Danva Wiki
Version fra 25. nov 2012, 17:16 af DANKAS (diskussion | bidrag) DANKAS (diskussion | bidrag) (Registreringsvejledning for Bassiner)

Skift til: Navigation, Søgning


Registreringsvejledning for Bassiner

Den principielle håndtering af bygværker og bassiner i DANDAS er ens og bygger bl.a. på anvendelse af Dandas 2.5.2 KOMPLEKSBYGVAERK:

Principskitse bassin.png

Principskitse af bassinopbygning.

Et bassin registreres via en knude med Knudekode 3 Bassin men kan indeholde flere, DANDAS-begreber som f.eks. et Dandas 2.5.2 OVERLØB.

Bassin m flere komponenter.png


For anbefalinger og forklaringer til de enkelte attributter henvises generelt til DDV’s begrebs og attributforklaring.


Knudegeometri

For beskrivelse af bassinets geometri henvises generelt til Knudegeometri.

Til anvendelse i hydrauliske modeller registreres overfladearealet, jf. figur ”Overfladeareal”:

 •	Overfladearealet ved bunden er arealet af bassinet i samme kote som bunden.
 •	Overfladearealet ved det permanente vandspejl (ved våde bassiner).
 •	Overfladearealet ved det maksimale vandspejl er overfladearealet af bassinet i samme kote som overløbskanten.
 •	Overfladearealet ved kronekant findes der, hvor der vil ske overløb til terræn. 

Overfladeareal.png

Overfladeareal

Til anvendelse i hydrauliske modeller registreres tværsnitsarealet, der altid måles på tværs af gennemstrømningsretningen:

 •	Tværsnitsarealet ved bunden er lig nul.
 •	Tværsnitsarealet beregnes for det smalleste sted i bassinet.
 •	Tværsnitsarealet bestemmes ved det permanente vandspejl (våde bassiner) samt ved det maksimale vandspejl.

Tvaersnitsareal.png

Tværsnitsareal

Bassinoplysninger I DANDAS-tabellen Bassin kan der registreres en række supplerende oplysninger om bassinets funktion. Information herom findes i DDV’s begrebs og attributforklaring ved søgning på "Bassin" under "TABEL".

For et vådt regnvandsbassin angives det effektive volumen, dvs. det volumen som ligger over det permanente vandspejl.

Vaadt bassin.png

Koter Der ønskes koter for følgende:

 •	Bundkote for bassinet
 •	Permanent vandspejlskote (ved vådt regnvandsbassin)
 •	Max vandspejlskote (ved vådt regnvandsbassin)
 •	Kronekant kote (ved åbent bassin)
 •	Koter ved større tværsnitsændringer i bassinet
 •	Kote for alle overløbskanter inkl. nødoverløb
 •	Bundkoter for alle ledninger, der løber til/fra bassinet

Rørbassiner

Rørbassinets udstrækning registreres ved at anvende Lednfunktionkode 9 Rørbassin i tabellen Ledning.