Dandas 2.5.2 BASSIN
Registreringsvejledning for Bassiner
Den principielle håndtering af bygværker og bassiner i DANDAS er ens og bygger bl.a. på anvendelse af Dandas 2.5.2 KOMPLEKSBYGVAERK:
Principskitse af bassinopbygning.
Et bassin registreres via en knude med Knudekode 3 Bassin men kan indeholde flere DANDAS-begreber som f.eks. et Dandas 2.5.2 OVERLØB.
Bassin indeholdende forskellige DANDAS-elementer
For anbefalinger og forklaringer til de enkelte attributter henvises generelt til DDV’s begrebs og attributforklaring.
Knudegeometri
For beskrivelse af bassinets geometri henvises generelt til Knudegeometri.
Til anvendelse i hydrauliske modeller registreres overfladearealet, jf. figur ”Overfladeareal”:
• Overfladearealet ved bunden er arealet af bassinet i samme kote som bunden. • Overfladearealet ved det permanente vandspejl (ved våde bassiner). • Overfladearealet ved det maksimale vandspejl er overfladearealet af bassinet i samme kote som overløbskanten. • Overfladearealet ved kronekant findes der, hvor der vil ske overløb til terræn.
Overfladeareal
Til anvendelse i hydrauliske modeller registreres tværsnitsarealet, der altid måles på tværs af gennemstrømningsretningen:
• Tværsnitsarealet ved bunden er lig nul. • Tværsnitsarealet beregnes for det smalleste sted i bassinet. • Tværsnitsarealet bestemmes ved det permanente vandspejl (våde bassiner) samt ved det maksimale vandspejl.
Tværsnitsareal
Bassinoplysninger I DANDAS-tabellen Bassin kan der registreres en række supplerende oplysninger om bassinets funktion. Information herom findes i DDV’s begrebs og attributforklaring ved søgning på "Bassin" under "TABEL".
For et vådt regnvandsbassin angives det effektive volumen, dvs. det volumen som ligger over det permanente vandspejl.
Releveante koter ved et vådt bassin.
Koter Der ønskes koter for følgende:
• Bundkote for bassinet • Permanent vandspejlskote (ved vådt regnvandsbassin) • Max vandspejlskote (ved vådt regnvandsbassin) • Kronekant kote (ved åbent bassin) • Koter ved større tværsnitsændringer i bassinet • Kote for alle overløbskanter inkl. nødoverløb • Bundkoter for alle ledninger, der løber til/fra bassinet
Rørbassiner
Rørbassinets udstrækning registreres ved at anvende Lednfunktionkode 9 Rørbassin i tabellen Ledning.
Regnvandsbassin
--Jol (diskussion) 26. nov 2012, 06:27 (UTC) Indhold 1 Hvad er et regnvandsbassin?
2 Registrerings materiale
2.1 Tegninger
2.2 Koter
2.3 Geometri
2.4 Overløb og nødoverløb
2.5 Regulering
3 Registrering i G-tech (LReg)
3.1 Bassinknude
3.2 Punkter
3.3 Ledninger
3.4 Overløb og nødoverløb
3.5 Regulering
3.6 Kompleksbygværk
3.7 Sandfang
[[1 Hvad er et regnvandsbassin?]]
Et regnvandsbassin er et bassin til at opsamle eller forsinke regnvand i afløbssystemet, hvor det ikke kan være i ledningerne og dermed hjælpe med aflaste hovedsystemet, især under regn. Et bassin skal have et magasineringsvolumen til at opsamle regnvandet, volumen er beregnet ud fra det forventede afstrømning til bassinet.
Der er oftest tilløbs- og udløbsledning i et bassin til at lede regnvandet til og fra bassinet, enten videre i systemet eller ud i en recipient. Det er individuelt fra bassin til bassin hvor mange tilløb og udløb der er, nogen gange er tilløbet og udløbet i samme punkt.
Et regnvandsbassin kan være opbygget på flere måder og være opbygget med forskellige funktioner:
a) Et sandfang bruges til at tilbage holde bundfældningsstoffer i at komme med videre i bassinet
og dermed sikre bedre flow, så vandet nemmere kan komme igennem ledningerne og dermed bassinet.
b) Regulering, den kan styre mængden af regnvand der skal ledes igennem bassinet og hvor meget
der skal ledes fra bassinet.
c) Overløbskant, den kommer i funktion i tilfælde af at vandstanden når over max koten, hvor
den kan lede vandet over en kant videre enten i systemet eller
d) Nødoverløb
Når man snakker regnvandsbassiner skelnes der mellem et vådt og tørt regnvandsbassin. Når et regnvandsbassin kaldes for et vådt regnvandsbassin betyder det, at der altid er et vådt volumen i regnvandsbassinet. Og omvendt hvis det er et tørt regnvandsbassin, er der nødvendigvis ikke et vådt volumen, men regnvandsbassinet kan stå tørt.
Når der skal angives volumen for et vådt regnvandsbassin, er det det volumen der er effektiv som skal registreres, dvs. det volumen som ligger over det permanente vandspejl.
[[2 Registrerings materiale]]
Til at registrere et regnvandsbassin er der brug for materiale til dette, det er materiale der skal beskrive bassinet størrelser og udformning, og bassinets tilknyttet funktioner.
2.1 Tegninger
Der er brug for en plan tegning i PDF, hvor der er anvist bassinets opbygning med tilhørende funktioner. På tegninger skal være angivet; bassinopbygningen, brønde- og ledningsdimensioner, koter, volumen og arealer. Udover plantegning er der også behov for snittegninger, det gælder både af bassinet men også tilhørende bygværker, brønde o.l. der har indflydelse på bassinet. Eksempel på tegninger(husk det du har lavet til Morten)
2.2 Xml – fil
Til registrering af bassinet skal der leveres en xml-fil der indeholder knuders og ledningers placering (x-y-koordinater) samt der skal være tilknyttet de rigtige koder ift. DANDAS. Xml-filen skal levere i Aarhus Vand standard for at den godtages.
2.3 Koters
Der ønskes koter for følgende
• Bundkote for regnvandsbassin • Permanent vandspejlskote (ved vådt regnvandsbassin) • Max vandspejlskote • Kronekant kote • Kote for alle overløbskanter • Bundkoter for alle ledninger opstrøms/nedstrøm og i regnvandsbassinet • Kote for nødoverløb • Koter for sandfang
2.4 Geometri
For regnvandsbassin skal indtastes geometri, det drejer sig om overfladeareal og tværsnitsareal. Der beregnes overfladeareal for, bunden af regnvandsbassin, det permanente og maksimale vandspejl samt kronekanten, det samme gælder for tværsnitsarealet. Nedenstående beskriver, hvad der skal beregnes for de forskellige arealer.
Overfladeareal
Overfladearealet ved bunden: Det er overfladearealet af bassinet i samme kote som bunden. Arealet angives i m2.
Overfladearealet ved det permanente vandspejl: Det er overfladearealet af bassinet i samme kote, som det permanente vandspejl. Arealet angives i m2.
Overfladearealet ved det maksimale vandspejl: Det er overfladearealet ad bassinet i samme kote som overløbskanten. Arealet angives i m2.
Overfladearealet ved kronekant: Det er overfladearealet af bassinet i samme kote som kronekanten. Arealet angives i m2.
Tværsnitsareal Der beregnes et tværsnitsareal for det smalleste sted i regnvandsbassinet. Tværsnittet skal være på tværs af strømningsretningen. Tværsnitsarealet ved bunden: Der er ikke noget tværsnitsareal som skal beregnes. Tværsnitsarealet ved det permanente vandspejl: Der beregnes et tværsnitsareal for det smalleste sted i bassinet fra bundkote til det permanente vandspejl. Tværsnittet skal være på tværs af strømningsretningen. Arealet angives i m2.
Tværsnitsarealet ved det maksimale vandspejl: Der beregnes et tværsnitsareal for det smalleste sted i bassinet fra det permanente vandspejl til det maksimale vandspejl. Tværsnittet skal være på tværs af strømningsretningen. Arealet angives i m2.
Tværsnitsarealet ved kronekant: Der beregnes et tværsnitsareal for det smalleste sted i bassinet fra det permanente vandspejl til det maksimale vandspejl. Tværsnittet skal være på tværs af strømningsretningen. Arealet angives i m2.
2.5 Overløb og nødoverløb
Overløbet eller nødoverløb kan både være en kant eller en blot en ledning, som er hævet over bunden i bygværket, men sikrer, at der kan aflastes fra bassinet videre i ledningssystemet eller ud i en recipient.
Overløbskant kan både være placeret på bassinkanten, i et bygværk eller i en reguleringsbrønd, eller flere af stederne.
For overløb med kant skal der registreres længde og kote for kanten og for en ledning skal angives dimensionen.
2.6 Regulering Ved nogle regnvandsbassiner styres det vand, som skal videre fra regnvandsbassinet og ud i systemet med en regulator. Regulatoren styrer vandets hastighed, ledningen som styres af regulatoren defineres som afløbsledning. Ofte sidder regulatoren og overløbet samlet i en reguleringsbrønd med overløbet. 3 Registrering i G-tech (LReg) 3.1 Bassinknude Til regnvandsbassin bruges bassinknuden, den placeres så vidt mulig tæt på eller 1 meter ”Udløb til bassin/bygværk” , det gør, at der er minimalt tab i den videreførende ledning ud fra regnvandsbassinet. På bassinknuden registreres alle oplysninger på bassinet, såsom volumen, geometrier, koter og hvor vidt det er et tørt eller vådt bassin. 3.2 Punkter Der benyttes af to slags punkter i regnvandsbassinet, ”Indløb til bassin/bygværk” og ”Udløb til bassin/bygværk” disse bruges som indløbs og udløbspunkter inden for bygværket. Punkterne navngives med bygværkets B-navn efterfulgt af en underscore og et tal. F.eks. B300_1, B300_2 etc.
3.3 Overløb og nødoverløb Hvis der er tale om en kant, skal der oprettes et overløbsknude hvor overløbskanten skal tilknyttes. Overløbskant kan både være placeret på bassinkanten, i et bygværk eller i en reguleringsbrønd, eller flere af stederne. Hvis det er tilfældet oprettes der to overløbsknuder med tilknyttet overløbskanter Hvis overløbet sidder i en reguleringsbrønd, skal reguleringsbrønden oprettes som et overløbsknude med tilknyttet ovrløbskant. For overløb med kant skal der registreres længde og kote for kanten. I GTech ligger overløbskant som en separat feature under overløbsknuden. Hvis der er tale om en ledning, skal der oprettes en overløbsknudemed en overløbsledning. I disse tilfælde skal der ikke registreres en kant, men i stedet for noteres det i bemærkningsfeltet; overløbsledning. Ved et overløb skal overløbsknuden aflaste en vandmængde til en anden knude som defineres aflastningspunktet. Aflastningspunktet er registreret i det punkt hvor der aflastes til. I GTech skal aflastningspunktet registreres på overløbskanten, hvor ”Aflast Knudeid” udfyldes. Ledningen efter aflastningspunktet, som er uden for regnvandsbassinet skal også registreres. Ledningen defineres afhængig af, om knuden aflaster direkte ud i en recipient eller videre i systemet. Hvis den løber direkte ud i en recipient, kaldes ledningen for ”udløbsledning(frit udløb)” , hvis den løber videre i systemet kaldes den for ”overløbsledning (ekstern)” 3.4 Ledninger Når et regnvandsbassin skal registreres GTech skal knuder og punkter forbindes, hvilket de skal gøres med ledninger, som i realiteten ikke findes, disse ledninger kaldes for de interne ledninger. Registreringen af de interne ledninger skal bruges til at beskrive vandets strømning gennem bygværket. Derudover skal de interne ledninger bruges i Mike Urban for at gennemføre hydrauliske beregninger. Grundet, at de interne ledninger skal bruges i forskellige sammenhæng, registreres de interne ledninger ikke med samme ledningsfunktion, dermed kan man sortere i ledningerne og bestemme i hvilke sammenhæng man vil benytte dem til. De 2 slags interne ledninger man bruger er henholdsvis ”Internt ledningssystem” og ”Detailledning”. De interne ledninger indtastes med samme ledningsdimension som de ledninger der går til og ud af overløbsbygværket. I regnvandsbassin er der overløb, den interne ledning, der går mellem overløbsknuden og ”Udløb til bassin/bygværk” hvor der aflastes til, er dimensionsløs.
3.5 Regulering Når regulatoren skal registreres i GTech skal reguleringen påsættes på en ledning og der skal tilknyttes en knude ID, således der angives hvilken knude der styrer reguleringen. Reguleringen beskrives med type, funktion og afløbshastigheden. Hvis regulering sidder i en reguleringsbrønd hvor der også er et overløb, skal der oprettes en overløbsknude og tilknyttes en regulering. 3.6 Kompleksbygværk Ved registrering af et regnvandsbassin sammensættes bassinopbygningen af forskellige knuder, ledninger, punkter m.m. Alle disse nævnte begreber skal samles til et bygværk for at gøre det nemmere at vide hele bassinets funktion. Til dette bruges det kompleksbygværk, hvor man knytter samtlige knuder, ledninger, punkter osv. Til det kompleksbygværk, derudover bruges det også til at tegne bassinets udformning. Aarhus Vand har til regnvandsbassiner tildelt dem hver i sær et unikt B-navn. Navnet består af BXXX, hvor B er betegnelse for at det er et bassin og X udfyldes med tal, f.eks. B300. Det kompleksbygværk får også et navn, der er det unikke bygværksnummer. 3.7 Sandfang Et sandfang indsættes som en sandfangsknude hvor der skal indtastes koter og størrelse på sandfanget.
