Forskel mellem versioner af "Dandas 2.5.2 BASSIN"

Nuværende version fra 2. dec 2020, 15:29

For anbefalinger og forklaringer til de enkelte attributter henvises generelt til Begrebsmodel Bassin

Registreringsvejledning for bassiner - DDV "Best practice"

Den principielle håndtering af bygværker og bassiner i DANDAS er ens og bygger bl.a. på anvendelse af Dandas 2.5.2 KOMPLEKSBYGVAERK:

Principskitse af bassinopbygning.

Denne opbygning sikrer bl.a., at de ledninger, der løber til og fra bassinet får en mere korekt længde.

Et bassin registreres via en knude med Knudekode 3 Bassin men kan indeholde flere DANDAS-begreber som f.eks. et Dandas 2.5.2 OVERLØB.

Bassin indeholdende forskellige DANDAS-elementer

Knudegeometri

For beskrivelse af bassinets geometri henvises generelt til Knudegeometri.

Til anvendelse i hydrauliske modeller registreres overfladearealet, jf. figur ”Overfladeareal”:

 •	Overfladearealet ved bunden er arealet af bassinet i samme kote som bunden.
 •	Overfladearealet ved det permanente vandspejl (ved våde bassiner).
 •	Overfladearealet ved det maksimale vandspejl er overfladearealet af bassinet i samme kote som overløbskanten.
 •	Overfladearealet ved kronekant findes der, hvor der vil ske overløb til terræn. 

Overfladeareal

Til anvendelse i hydrauliske modeller registreres tværsnitsarealet, der altid måles på tværs af gennemstrømningsretningen:

 •	Tværsnitsarealet ved bunden er lig nul.
 •	Tværsnitsarealet beregnes for det smalleste sted i bassinet.
 •	Tværsnitsarealet bestemmes ved det permanente vandspejl (våde bassiner) samt ved det maksimale vandspejl.

Tværsnitsareal

Bassinoplysninger

I DANDAS-tabellen Bassin kan der registreres en række supplerende oplysninger om bassinets funktion. Information herom findes i Begrebsmodel Bassin

Volumen

Der må nødvendigvis foretages et valg, når volumenet bestemmes.

Volumenet anvendes i forbindelse med hydrauliske beregninger, og det bør derfor være det effektive volumen, der registeres, hvilket for et vådt regnvandsbassin er det volumen, der ligger over det permanente vandspejl.

Releveante koter ved et vådt bassin.

Koter

Der ønskes koter for følgende:

 •	Bundkote for bassinet
 •	Permanent vandspejlskote (ved vådt regnvandsbassin)
 •	Max vandspejlskote (ved vådt regnvandsbassin)
 •	Kronekant kote (ved åbent bassin)
 •	Koter ved større tværsnitsændringer i bassinet
 •	Kote for alle overløbskanter inkl. nødoverløb
 •	Bundkoter for alle ledninger, der løber til/fra bassinet

Rørbassiner

Rørbassinets udstrækning registreres ved at anvende Lednfunktionkode 9 Rørbassin i tabellen Ledning.

Regnvandsbassin

--Jol (diskussion) 26. nov 2012, 06:27 (UTC)

Indhold

1 Hvad er et regnvandsbassin?

2 Registrerings materiale

2.1 Tegninger

2.2 Koter

2.3 Geometri

2.4 Overløb og nødoverløb

2.5 Regulering

1 Hvad er et regnvandsbassin?

Et regnvandsbassin er et bassin til at opsamle eller forsinke regnvand i afløbssystemet, hvor det ikke kan være i ledningerne og dermed hjælpe med aflaste hovedsystemet, især under regn. Et bassin skal have et magasineringsvolumen til at opsamle regnvandet, volumen er beregnet ud fra det forventede afstrømning til bassinet.

Der er oftest tilløbs- og udløbsledning i et bassin til at lede regnvandet til og fra bassinet, enten videre i systemet eller ud i en recipient. Det er individuelt fra bassin til bassin hvor mange tilløb og udløb der er, nogen gange er tilløbet og udløbet i samme punkt.

Et regnvandsbassin kan være opbygget på flere måder og være opbygget med forskellige funktioner:

  a)   Et sandfang bruges til at tilbage holde bundfældningsstoffer i at komme med videre i bassinet 
       og dermed sikre bedre flow, så vandet nemmere kan komme igennem ledningerne og dermed bassinet.

  b)   Regulering, den kan styre mængden af regnvand der skal ledes igennem bassinet og hvor meget 
       der skal ledes fra bassinet.  

  c)   Overløbskant, den kommer i funktion i tilfælde af at vandstanden når over max koten, hvor 
       den kan lede vandet over en kant videre enten i systemet eller 

  d)   Nødoverløb

Når man snakker regnvandsbassiner skelnes der mellem et vådt og tørt regnvandsbassin. Når et regnvandsbassin kaldes for et vådt regnvandsbassin betyder det, at der altid er et vådt volumen i regnvandsbassinet. Og omvendt hvis det er et tørt regnvandsbassin, er der nødvendigvis ikke et vådt volumen, men regnvandsbassinet kan stå tørt.

Når der skal angives volumen for et vådt regnvandsbassin, er det det volumen der er effektiv som skal registreres, dvs. det volumen som ligger over det permanente vandspejl.

2 Registrerings materiale

Til at registrere et regnvandsbassin er der brug for materiale til dette, det er materiale der skal beskrive bassinet størrelser og udformning, og bassinets tilknyttet funktioner.

2.1 Tegninger

Der er brug for en plan tegning i PDF, hvor der er anvist bassinets opbygning med tilhørende funktioner. På tegninger skal være angivet; bassinopbygningen, brønde- og ledningsdimensioner, koter, volumen og arealer. Udover plantegning er der også behov for snittegninger, det gælder både af bassinet men også tilhørende bygværker, brønde o.l. der har indflydelse på bassinet.

2.2 Xml – fil

Til registrering af bassinet skal der leveres en xml-fil der indeholder knuders og ledningers placering (x-y-koordinater) samt der skal være tilknyttet de rigtige koder ift. DANDAS. Xml-filen skal levere i Aarhus Vand standard for at den godtages.

2.3 Koter

Der ønskes koter for følgende

   •	Bundkote for regnvandsbassin
   •	Permanent vandspejlskote (ved vådt regnvandsbassin)
   •	Max vandspejlskote
   •	Kronekant kote
   •	Kote for alle overløbskanter
   •	Bundkoter for alle ledninger opstrøms/nedstrøm og i regnvandsbassinet
   •	Kote for nødoverløb
   •	Koter for sandfang

2.4 Geometri

For regnvandsbassin skal indtastes geometri, det drejer sig om overfladeareal og tværsnitsareal. Der beregnes overfladeareal for, bunden af regnvandsbassin, det permanente og maksimale vandspejl samt kronekanten, det samme gælder for tværsnitsarealet. Nedenstående beskriver, hvad der skal beregnes for de forskellige arealer.

Overfladeareal

Overfladearealet ved bunden: Det er overfladearealet af bassinet i samme kote som bunden. Arealet angives i m2.

Overfladearealet ved det permanente vandspejl: Det er overfladearealet af bassinet i samme kote, som det permanente vandspejl. Arealet angives i m2.

Overfladearealet ved det maksimale vandspejl: Det er overfladearealet ad bassinet i samme kote som overløbskanten. Arealet angives i m2.

Overfladearealet ved kronekant: Det er overfladearealet af bassinet i samme kote som kronekanten. Arealet angives i m2.

Tværsnitsareal

Der beregnes et tværsnitsareal for det smalleste sted i regnvandsbassinet. Tværsnittet skal være på tværs af strømningsretningen.

Tværsnitsarealet ved bunden: Der er ikke noget tværsnitsareal som skal beregnes.

Tværsnitsarealet ved det permanente vandspejl: Der beregnes et tværsnitsareal for det smalleste sted i bassinet fra bundkote til det permanente vandspejl. Tværsnittet skal være på tværs af strømningsretningen. Arealet angives i m2.

Tværsnitsarealet ved det maksimale vandspejl: Der beregnes et tværsnitsareal for det smalleste sted i bassinet fra det permanente vandspejl til det maksimale vandspejl. Tværsnittet skal være på tværs af strømningsretningen. Arealet angives i m2.

Tværsnitsarealet ved kronekant: Der beregnes et tværsnitsareal for det smalleste sted i bassinet fra det permanente vandspejl til det maksimale vandspejl. Tværsnittet skal være på tværs af strømningsretningen. Arealet angives i m2.

2.5 Overløb og nødoverløb

Overløbet eller nødoverløb kan både være en kant eller en blot en ledning, som er hævet over bunden i bygværket, men sikrer, at der kan aflastes fra bassinet videre i ledningssystemet eller ud i en recipient. Overløbskant kan både være placeret på bassinkanten, i et bygværk eller i en reguleringsbrønd, eller flere af stederne. For overløb med kant skal der registreres længde og kote for kanten og for en ledning skal angives dimensionen.

2.6 Regulering

Ved nogle regnvandsbassiner styres det vand, som skal videre fra regnvandsbassinet og ud i systemet med en regulator. Regulatoren styrer vandets hastighed, ledningen som styres af regulatoren defineres som afløbsledning.

Ofte sidder regulatoren og overløbet samlet i en reguleringsbrønd med overløbet.

Spildevandsbassin

--Jol (diskussion) 26. nov 2012, 07:09 (UTC)

Indhold

1 Inddata for spildevandsbassin

2 Supplerende oplysninger

2.1 Koter

2.2 Geometri

2.3 Interne ledninger, punkter, knuder, navngivning og kompleksbygværk

2.4 Overløb

2.5 Pumpe

2.6 Aflastningspunkt inkl. Overløbs-/udløbsledning

2.7 Afløbsledning

3 Mike Urban (hydraulisk model)

1 Inddata for spildevandsbassin

Krav til Dandas felter mangler, kommer senere

2 Supplerende oplysninger

2.1 Koter

Der ønskes koter for følgende:

  •	Bundkoter for alle ledninger opstrøms/nedstrøm og i spildevandsbassinet
  •	Bundkote for spildevandsbassin
  •	Dækselkote for alle dæksler
  •	Terrænkote
  •	Koter ved større tværsnitsændringer i spildevandsbassin

2.2 Geometri

For spildevandsbassin skal indtastes geometri, det drejer sig om overfladeareal og tværsnitsareal. Der skal beregnes tværsnit- og overfladearealer for hvert snit. Der beregnes arealer når der sker en tværsnitsændring i spildevandsbassinet, hvis ikke man gør det, kan man risikere at for lidt areal med.

Figur 1 - tværsnit af spildevandsbassin

2.3 Interne ledninger, punkter, knuder, navngivning og kompleksbygværk

Ved registrering af et spildevandsbassin sammensættes dette ofte af interne punkter, ledninger, knuder og overløbskanter. Alle disse nævnte begreber skal samles til et bygværk, som er et kompleksbygværk viser det den komplette registrering.

Figur 2 - Principskitse med interne ledninger, punkter og knude Interne ledninger

I DanDas er betegnelsen for interne ledninger ”Reference (i bygværker, fiktiv)” (findes under ledningsfunktionskode). Registreringen af de interne ledninger skal bruges til at beskrive vandets strømning gennem bygværket. Derudover skal de interne ledninger bruges i Mike Urban for at gennemføre hydrauliske beregninger.

Grundet, at de interne ledninger skal bruges i forskellige sammenhæng, registreres de interne ledninger ikke med samme ledningsfunktion, dermed kan man sortere i ledningerne og bestemme i hvilke sammenhæng man vil benytte dem til. De 2 slags interne ledninger man bruger er henholdsvis ”Internt ledningssystem” og ”Detailledning”

De interne ledninger indtastes med samme ledningsdimension som de ledninger der går til og ud af spildevandsbassinet.

I spildevandsbassin er der overløb, den interne ledning, der går mellem overløbsknuden og ”Udløb til bassin/bygværk” hvor der aflastes til, er dimensionsløs.

Knude

Til spildevandsbassin bruges bassinknuden, den placeres så vidt mulig tæt på eller 1 meter ”Udløb til bassin/bygværk” på spildevandsledningen. Disse tiltag gør, at der er minimalt tab i den videreførende ledning ud fra spildevandsbassinet. På bassinknuden registreres alle oplysninger på bassinet.

Til spildevandsbassin hører der et overløb eller en kant til, dette kan i Dandas kun gøres ved at der registreres et overløbsbygværk, hvor man tilknytter en kant. Hvis der findes flere overløb som ikke ligger i samme punkt, skal der oprettes en overløbsknude til denne også.

Til spildevandsbassin hører der pumper til. Dette kan i Dandas kun gøres ved at der registreres en pumpestation, hvor man tilknytter pumper.

Punkter

Der benyttes af to slags punkter i spildevandsbassinet. Der findes ”Indløb til bassin/bygværk” og ”Udløb til bassin/bygværk” (findes under Punkt og funktionskode), disse bruges som indløbs og udløbspunkter inden for bygværket.

Kompleksbygværk

Da der indgår forskellige punkter, knuder og ledninger ved registreringen af et spildevandsbassin, skal disse samles sammen under et bygværk for at give det en helhed, dette gøres ved et kompleksbygvæk i Dandas. Det kompleksbygværk optegnes således, at det tegnes som bassinet udstrækning og form, mere præcist det maksimale vandspejls kote og dermed og dertil knytter man alle komponenterne til.

Navngivning

Aarhus Vand har til spildevandsbassiner tildelt dem hver i sær et unikt B-navn. Navnet består af BXXX, hvor B er betegnelse for at det er et bassin og X udfyldes med tal, f.eks. B300. Ud over et unikt navn har bassinknuden også et knudenavn, dette er dog ikke tilfældet med punkterne. Punkterne navngives med bygværkets B-navn efterfulgt af en underscore og et tal. F.eks. B300_1, B300_2 osv.

Figur 3 - Principskitse for navngivning

Det kompleksbygværk får også et navn, som er styret af master knuden, som i dette tilfælde er bassinknuden, derved kommer det også til at hedde B300.

2.4 Overløb

Til et spildevandsbassin findes funktion overløb. Overløbet er en kant som kan aflastes fra spildevandsbassin til det videreførende system.

For overløb med kant skal der registreres længde og kote for kanten.

2.5 Pumpe

Til spildevandsbassiner hører pumpe til, for at oprette pumper i Dandas, skal der oprettes en pumpestation, hvor der skal tilknyttes pumper til.

2.6 Aflastningspunkt inkl. Overløbs-/udløbsledning

Ved et overløb skal overløbsknuden aflaste en vandmængde til en anden knude som defineres aflastningspunktet. Aflastningspunktet er registreret som ”Udløb til bassin/bygværk”. På Figur 2 er det B300_, som er aflastningspunktet. I GTech skal aflastningspunktet registreres på overløbskanten, hvor ”Aflast Knude-id” udfyldes med ”Udløb til bassin/bygværk” ’s knude id, dermed registreres at der bliver aflastes fra overløb. Ledningen efter aflastningspunktet, som er uden for spildevandsbassinet skal også registreres. Ledningen defineres afhængig af, om knuden aflaster direkte ud i en recipient eller videre i systemet. Hvis den løber direkte ud i en recipient, kaldes ledningen for ”udløbsledning(frit udløb)” (findes under ledningsfunktion, pkt.6), hvis den løber videre i systemet kaldes den for ”overløbsledning (ekstern)” (findes den ledningsfunktion, pkt.3).

Definitionen er vist i nedenstående Figur 4 og Figur 5

2.7 Afløbsledning

Ved nogle regnvandsbassiner styres det vand, som skal videre fra regnvandsbassinet og ud i systemet med en regulator. Regulatoren styrer vandets hastighed, ledningen som styres af regulatoren defineres som afløbsledning. Regulatoren sidder i en reguleringsbrønd. Reguleringen beskrives med type, funktion og afløbshastigheden.

3 Mike Urban (hydraulisk model)

Der er taget nogle tiltag/retningslinjer med regnvandsbassinets data således de kan benyttes i Mike Urban.

  •	Interne ledninger skal have samme dimension som løber til og fra regnvandsbassinet, 
        undtaget overløbsledningen fra overløb til aflastningspunktet som er dimensionsløs.
  •	”Udløb til bassin/bygværk” placeres tæt på udløbspunkt så vidt mulig i eller 1 m. fra
        regnvandsbassinet.
  •	Bundkote skal være i samme niveau/lavere end dybeste ledning 
  •	Terrænkote/dækselkote 
  •	Overløbskanter